Holger Dahl, arkitekturredaktør på Børsen

Vestersøhus

Ældre bygning VESTERSØHUS

Hvem: Tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller
Hvor: Etageejendom på Vesterbro i København
Hvornår: Opført i 1939

”Vestersøhus er et af de flotteste murede byggerier, der findes i København. Den er opført i en kraftig, rød og porøs mursten, som har noget nærmest stofligt over sig. De dybtliggende fuger bidrager til at fremhæve relieffet i bygningen, der står, som var den skåret ud af en stor blok. Som en skulptur, man har lyst til at røre, fordi den er så lækker. Og som en ekstra detalje er fortovet foran bygningen udformet i gule mursten, så det ser ud som om, Vestersøhus står på tegl.”

Fotos: C.F. Møller Architects
(Portræt: Søren Bidstrup)

Papirhuset

Nyere bygning PAPIRØEN

Hvem: Cobe
Hvor: PAPIRØEN, Holmen i København
Hvornår: Under opførelse

”Selvom byggeriet på PAPIRØEN stadig er i gang, tegner det virkelig godt. Arkitektvirksomheden Cobe, der står bag, har formået at bruge teglstenen på en anderledes og kreativ måde, som ikke er set før. Cobe har vendt stenen, som er specialdesignet til PAPIRØEN, på højkant og med mørtelsiden udad. Det er virkelig forfriskende. Og det gør, at bygningen får et meget stofligt og organisk udtryk – nærmest som en tygget majskolbe. Her har stenen får rollen som æstetisk tapet udenpå betonkonstruktionen, der er det bærende i bygningen.”

Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST