Af Gitte Krusholm Nielsen, adm. direktør DANSKE TEGL 

Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling er den største gamechanger, som byggeriet har stået overfor gennem tiderne. Hvis vi skal nå i mål med en ambitiøs reduktion af CO2-udledningen, bremse det massive forbrug af klodens ressourcer og samtidig bidrage til en sund vækst i samfundet, så skal vi alle til at tænke nyt. Det betyder bl.a., at vi skal gøre op med den traditionelle samarbejdsform i byggeriet, hvor hver aktør sub-optimerer sin del af leverancen og ikke ser sig tilbage.

I sidste uge deltog jeg i en åbningsdebat ved en konference om cirkulær økonomi i byggeriet. På podiet var repræsentanter fra hele byggeriets værdikæde. Omdrejningspunktet var en debat om, hvordan vi kan få hele værdikæden i spil og derved sætte fart på den cirkulære økonomi i byggeriet.

Med i panelet var repræsentanter for materialeproducenter – herunder undertegnede –, en nedriver, en rådgivende ingeniør, en arkitekt, en bygherre og en ekspert inden for cirkulær økonomi. Et stærkt setup for en kvalificeret debat.

Forud for debatten havde vi hver især overvejet vores rolle i panelet, for det er ikke videre ophidsende at lytte til en debat, hvor folk i bund og grund er enige.

Det kom til at give sig selv undervejs, for der kom mange dilemmaer og yderst relevante emner på bordet i løbet af den time, vi var på podiet . Der var en gennemgående pointe: At det er tvingende nødvendigt, at byggeriet skifter gear fra silotænkning til fuld fokus på nye tværgående samarbejder. Ellers kan vi godt vinke farvel til at lykkes med den grønne omstilling.

Diskussionen viste, at talrige og akutte emner står i kø for at blive løst. Lad mig i flæng nævne behovet for konkrete forretningsmodeller, som understøtter handlen med brugte byggevarer. Hvis du ikke kan være sikker på at kunne få leveret de +200 brugte vinduer, du skal bruge, så køber du nyt. Og omvendt. Hvis ikke der er en efterspørgsel, så har nedriveren ikke noget incitament til at opbygge et dyrt varelager.

Der er behov for tryghed i forhold til kvaliteten af materialerne, da vi i dag over en bred kam mangler retningslinjer for dokumentation af brugte byggevarers kvalitet. Bygherren ønsker ikke at gå på kompromis med sikkerheden og sundheden i sin bygning og har brug for sikkerhed – læs dokumentation.

Samtidig er det uomtvisteligt, at gældende krav skal overholdes, når det vedrører materialernes egenskaber og kvalitet.

Prisen på varen er også et issue. I dag er en brugt byggevare ofte dyrere end en ny, da det kræver flere mandetimer at håndtere dem. Så længe vi konkurrerer hårdt på pris på stort set alle projekter, så er det foreløbig primært filantroperne, som driver den del af den cirkulære dagsorden.

Hos de danske materialeproducenter er eksport ofte en væsentlig del af deres forretning, og det er derfor afgørende, at vi tænker internationalt og undgår nationale krav og restriktioner, som fordyrer og forvrider konkurrencekraften for en branche med ekstreme prispres.

Sådan kunne jeg blive ved og ja, det virker en kende tungt at få styr på.

Men der er godt nyt. For det kan løses, og der er to overordnede muligheder. Den ene er, at vi hurtigst muligt skifter fra silotænkning til helikopterperspektiv og sætter nye samarbejder og partnerskaber øverst på dagsordenen. Vi skal turde at række ud til hinanden og tænke ud af boksen, bryde med gamle arbejdsgange, omfavne nye initiativer og byde nye aktører fra andre brancher på kaffe. Den grønne omstilling er et fælles projekt på tværs af mange brancher.

Den anden mulighed er, at branchen bliver overhalet indenom af nye og agile aktører, som har fået øje på det forretningsmæssige potentiale, som der er i den cirkulære økonomi i byggeriet og som har fået øje på trægheden i byggebranchen. De vil, som nye aktører i branchen, være ganske fri af silotænkning, traditioner mv. og dermed have god mulighed for at disrupte branchen godt og grundigt.

Det sker med stor sandsynlighed, hvis ikke vi kommer ud af starthullerne i løbet af meget kort tid.

I den bedste verden, så bringer fremtiden en blanding af de to muligheder. Forhåbentlig kommer vi til at se mange nye samarbejder i byggeriet og nye aktører, som udfordrer og inspirerer til nye spændende forretningsmodeller og løsninger.

Men uanset hvad, så kræver det, at vi sætter fart på mere samarbejde og nye partnerskaber. Så op på hesten: Fra silo til samarbejde – jo før, jo bedre.

Artiklen blev bragt i indstikket Grøn Omstilling, Politikken den 27. august 2021 og kan læses på side 2 her.