Byggematerialernes CO2-aftryk er uden diskussion et vigtigt kardinalpunkt i arbejdet mod et klimavenligt byggeri, og der kan uden tvivl spares meget udledning her-og-nu ved at træffe de rette materialevalg. Men det handler stadigvæk om at bygge noget, der kan holde – gerne meget længe – hvis vi skal reducere brugen af ressourcer og nedbringe CO2-belastningen fra byggeriet.
For et par uger siden deltog jeg i et møde om bæredygtighed og byggeri. Her kom snakken af gode grunde til at handle om byggebranchens CO2–aftryk. Undervejs kom vi ind på bygningers levetid, og jeg følte anledning til at spørge om bæredygtigt byggeri ikke også handler om at bygge langtidsholdbart.
Det var tilsyneladende ikke et særlig godt spørgsmål. For jeg måtte da kunne forstå, ”at det er NU, vi skal stoppe udledningen af CO2!”. Det er jeg slet ikke uenig i, men jeg blev nu alligevel en kende bekymret for de kommende generationer.
For diskussionen om CO2 må aldrig overskygge, at vi i byggeriet skal vælge både-og, dvs. både klimarigtigte og langtidsholdbare løsninger.
Hvad den skal kunne, er vigtigt
Vi bør altid vurdere og vælge løsninger og materialer ud fra, hvad de skal anvendes til. Hvad er bygningens funktion, hvor skal den stå, hvad skal den kunne tåle, hvor længe skal den holde osv. Hertil kommer en lang række forhold om indeklima, energiforbrug, akustik, lys, æstetik, miljø, CO2, vedligehold mv., som der også skal tages højde for.
Hvad hjælper det at opføre bygninger i materialer med et lavt CO2-aftryk, hvis de tilbagevendende skal repareres og vedligeholdes, ikke holder mere end 50 år, ikke kan håndtere klimaforandringernes konsekvenser eller ikke kan genbruges og genanvendes hensigtsmæssigt?
Vi skal bygge til vores tipoldebørn
Skal vores ambition ikke være at bygge klimarigtige og robuste huse, der kan tåle at stå udenfor i 100, 150 eller 200 år, så vi undgår at skulle bygge op, reparere og rive ned hele tiden? Det vil både klimaet og de nye generationer takke os for.
Historien har allerede vist os, at uigennemtænkte byggerier bliver dyrere i længden – og belaster miljøet – når vi efter 30-40 år skal til at renovere eller rydde bygninger, der kunne have stået i flere hundrede år, hvis de fra start var blevet opført i det rette design, af de rette materialer osv.
Det kræver med andre ord en helhedsorienteret tilgang til fremtidens bæredygtige byggeri, som involverer adskillige vigtige aspekter. Her kan CO2 ikke stå alene.
Ingen rigtige eller forkerte materialer
Verden er ikke sort/hvid, og der eksisterer ikke rigtige og forkerte materialer. Alle materialer har sine styrker og svagheder. Bæredygtigt byggeri er med andre ord meget komplekst, og der findes ikke ét rigtigt materiale, som trumfer alle andre.
Lad os derfor ikke gentage fortidens syndere ved at bygge og renovere boliger, som i vores nuværende søgen på materialer med en lavt CO2–aftryk går på kompromis med kvalitet og holdbarhed. Vi skal træffe de rigtige beslutninger og bygge noget, som nu og i længden både er godt for klimaet og står her i mere end 100 år.
