Af Gitte Krusholm Nielsen, adm. direktør i DANSKE TEGL
Dansk erhvervslivs til dato største fælles projekt rinder mod sin slutning i disse dage. De 13 klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat, har arbejdet intenst siden november og deadline for aflevering er lige om hjørnet. Opgaven lyder: Reducer udledningen af CO2 med 70 % inden 2030.
Politikere, Klimaråd, erhvervsliv, brancheorganisationer mv. diskuterer nu intenst. Hvor langt er vi nået? Mister vi penge og arbejdspladser? Er afgifter den rette vej? Og ikke mindst, hvad skal der til?
Byggeriets vilje er i top
Byggebranchen er intenst og talstærkt involveret i arbejdet, og det er med særdeles god grund: 60 % af Danmarks formue er bundet i bygninger, 40 % af Danmarks energiforbrug sker i bygninger og 35 % af Danmarks affald kommer fra byggeriet. Med andre ord er der et enormt potentiale i byggeriet i forhold til både penge, energi og ressourcer.
Ambitionerne og viljen i byggebranchen, til at bidrage, er meget høje og alle kigger indad for at se på hvad der kan gøres i egne rækker. De foreløbige udmeldinger er, at der er store forskelle på, hvor langt de forskellige virksomheder og brancher er nået. Nogle skal først til at tage hul på energioptimering, imens andre har arbejdet intensivt med det længe.
Ikke nok at feje for egen dør
Jeg kan give et lille eksemplet fra Danmarks teglværker. De har gennem århundreder overlevet kriser, stigende afgrænsning med CO2-kvoter, alskens skønne afgifter og ikke mindst solid intern konkurrence.
Der er sket omstilling fra kul til naturgas, indkøb af nye og mere effektive ovne, produktionsoptimering, frivillig energiledelse og meget, meget mere, som alt sammen har resulteret i en reduktion i CO2-udledning på op til 40 %.
Det er historie – god historie – men nu handler det om at se ud ad forruden og hente det sidste op til de 70 %.
Noget kan nås på den korte bane gennem produktudvikling, produktionsoptimering, skift til grøn energi mm. Med det er de lavt hængende frugter plukket og næste stop er banebrydende innovation, store investeringer i udvikling. Fint nok, men det er ikke nok kun at feje for egen dør.
Hverken for teglværkerne eller for andre i branchen.
Tvingende nødvendigt
Hvis vi som branche skal nå i mål, så er det tvingende nødvendigt også at kigge ud af sideruden og tænke nyt. Blikket vil falde på mange relevante tiltag, men jeg vil her særligt fremhæve to.
Heldigvis har vi tradition for at bygge bygninger med lange levetider og vi ved i dag, at langt størstedelen af den eksisterende bygningsmasse vil stå der mange generationer frem. Men vi ved også, at nogle byggerier får brug for et nyt liv, en ny funktion, et nyt udtryk osv.
I de situationer har vi oftest valgt at rive bygningerne ned, for at bygge nyt. Men vi kan ikke længere forsvare, at enorme mængder af ressourcer kasseres, ved at eksisterende byggeri pulveriseres til affald, for straks derefter at se nye og identiske materialer blive kørt ind på pladsen. Vi bliver nødt til at sadle om, så flest mulige komponenter i vores eksisterende konstruktioner bevares i den nye konstruktion og spildet af ressourcer derved minimeres.
Det elementære koster
Et andet vigtigt punkt der toner frem i sideruden, er måden vi samarbejder på i byggeriet.
Jeg har netop været på en tur rundt på mange af landets byggepladser til en snak om vejen til det gode byggeri og et meget klart budskab var: mangelfuld kommunikation og dårligt samarbejde imellem fagene på projekterne er årsag til alt for mange forkerte tekniske løsninger, unødige forsinkelser, dyre skader og opslidende konflikter. Samlet set et aldeles unødigt spild af energi, materialer og penge, som det er helt nødvendigt at følge op på.
Et irrelvant indspark?
Ja, det kan synes som et irrelevant indspark i en alvorlig klimasnak. En lavthængende frugt, vil nogen måske sige, men tag endelig ikke fejl. For selv om potentialet er ganske betragteligt, spild på byggeprojekter udgør ca. 10 %, så er det en svær disciplin at ændre på en solid gammel kultur. Især når den er koblet massivt op på økonomi, som det gør sig gældende i byggebranchen, hvor investeringerne er massive, risici er tårnhøje og marginerne minimale.
Det er en udfordring i sig selv, at vi som noget nyt skal til at styre efter klimaregnskaber i langt højere grad end i dag.
Udfordringerne med CO2 i byggeriet er mange og komplicerede, ligesom løsningerne er mangfoldige og ofte dyre. Så meget desto mere er der grund til at plukke de frugter, som vi allerede nu ved giver afkast.
