Af Gitte Krusholm Nielsen, adm. direktør hos DANSKE TEGL
Et byggeri opført af bæredygtige og recirkulerede materialer er ikke nødvendigvis et godt og sundt byggeri. Vi risikerer i den gode cirkulære ånd at indføre ikke holdbare og usunde materialer i nye bygninger, som ikke lever op til nutidens krav til byggemateriale – til skade for vores huse og helbred.
Det politiske fokus på cirkulære byggematerialer og bæredygtighed har heldigvis aldrig været større. Byggebranchen følger trop og har de seneste år arbejdet aktivt med affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
Men vi savner regler og standarder inden for recirkulerede materialer. Ellers risikerer vi via frit genbrug at indføre uholdbare materialer i det nybyggeri, som i øjeblikket skyder op overalt i Danmark. Genbruger vi for enhver pris, så bliver regningen i sidste ende større – både i forhold til vores bygninger og vores helbred. Den igangværende cirkulære omstilling bør derfor ske med udgangspunkt i fakta, dokumentation og et konkret regelsæt. Det er desværre ikke tilfældet i dag.
Farligt genbrug
Flere danske kommuner har i disse år fokus på at øge genbruget af borgernes affald, ligesom der skyder nye genbrugsforretninger med byggevarer op – og borgerne er glade. De kan nu købe en flot dør eller et parti gamle vinduer, som ellers var blevet kørt på forbrændingen. Initiativer som disse er skabt i den bedste mening, men er desværre et eksempel på en af tidens store udfordringer.
Brugte byggematerialer kan være medvirkende til at bringe skadelige stoffer ind i nye bygninger. Det kan være malingen på de gamle vinduer, der har et højt indhold af tungmetaller. Det kan også være PCB fra fugerne, der er trængt ind i vindueskarmen.
Disse stoffer er både giftige og giver et dårligt indeklima, som kan gå ud over helbred og arbejdsevne. Bare i Danmark estimerer Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår på grund af dårligt indeklima.
Så selvfølgelig skal vi ikke have sundhedsskadelige genbrugsmaterialer inde i vores nye bygninger. Det vil et regelsæt på området kunne sætte en stopper for.
Godt i dag – skidt i morgen
Det er imidlertid ikke kun recirkulerede materialer, vi bør have os for øje, når vi taler bæredygtighed. De bygninger, vi opfører i dag, skulle også gerne være sunde flere generationer frem. Men det der virker sundt og godt i dag, det kan være skidt i morgen.
Det ved man i Norge. Her trues landets mange malede træhuse af det stadig vådere og varmere klima. Omkring 615.000 norske bygninger er i dag placeret i områder, som gør dem specielt udsatte for rådskader. I år 2100 kan risikoen for rådskader være øget til 2,4 millioner bygninger, lyder det fra norske SINTEF Byggforsk.
Det har siden fået forsikringsselskaberne til at nægte forsikring til træhuse, som ligger i områder med stor risiko for oversvømmelser, og nordmændene begynder nu at orientere sig mere mod fremtidssikrede byggematerialer som tegl og mursten. Og det er en god fremtidsinvestering.
En rapport udført af en af Sveriges største arkitekt- og rådgivningsvirksomheder, White Arkitekter AB, konstaterer, at et hus bygget af mursten er blandt de bedste investeringer, fordi mursten er modstandsdygtigt over for vejr og vind – og samtidig er tæt på at være vedligeholdelsesfri.
Der er derfor god grund til at tænke bæredygtighed i alle vinkler og fra begyndelsen. Et bæredygtigt byggeri, som kræver en høj grad af vedligehold og har et dårligt indeklima eller indeholder usunde byggematerialer, vil gennem sin levetid kræve ekstra reparation og vedligehold – og så er det jo ikke bæredygtigt.
Lad os sikre, at vi bygger i fremtidssikrede materialer og arbejde for at få fælles retningslinjer, nye standarder og regulering inden for recirkulerede byggematerialer. Kun herved kan vi opføre sunde, bæredygtige og klimasikrede bygninger.
