Ny Sweco-rapport

Retning før hastighed. Sådan lyder mantraet hos Gitte Nielsen, direktør i Danske Tegl, når det kommer til teglbranchens løbende arbejde med at nedbringe det aftryk, tegl som materiale sætter på kloden og på klimaet.

”Og når retningen skal sættes, er det afgørende at stå på valide data, så vi ikke rammer forkert. I Danske Tegl arbejder vi erfarings- og databaseret. Og da vi første gang hørte, at Sweco, en af Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheder, har udviklet en database med over 200 LCA-beregninger på egne projekter, var det en unik mulighed for at hente mere viden. Viden, som kan give os et billede af, hvordan tegl som materiale performer på alle de parametre, som en livscyklusanalyse dækker – fra udvinding af råvarer og produktion til brug og nedrivning,” siger Gitte Nielsen.

Beregningerne fra Swecos LCA-database er nu samlet i en ny rapport, som bygger på data fra de 91 LCA-beregninger, hvor bygningens facade udgøres af tegl.

Vi mangler et pantsystem
Ifølge Gitte Nielsen, peger Sweco’s rapport peger på flere relevante pointer. En af de store fordele ved tegl er, at det har en meget lang levetid, og at mursten ofte kan genbruges 1 til 1 i nye byggerier. Det stiller teglbranchen gunstigt ift. de nye regler for genbrugsprodukter, der fra 1. januar 2024 må medregnes helt uden klimapåvirkning i LCA-beregningen.

”Det er der ikke mange materialer, der kan. Og de mursten, der måtte stå tilbage efter nedrivning med skader, som gør, at det ikke kan bruges i nye byggerier, tager vi gerne tilbage, så de kan knuses og indgå i produktionen af nye sten,” forklarer Gitte Nielsen, og fortsætter:

”Men vi mangler et effektivt retursystem for brugte mursten. I dag kræver det en relativt stor indsats at få bragt de gamle mursten i spil, der kommer fra nedrivning. Både i nye byggerier via virksomheder som Gamle Mursten, og som ressource i produktionen af nye mursten, hvis stenene er itu. Uden et effektivt retursystem er der desværre alt for mange brugte mursten, som vi i øjeblikket ikke udnytter godt nok, og som ender som vejfyld eller i havet. Derfor ser Danske Tegl meget gerne et pant-system for gamle mursten, så vi får de brugte sten til at løbe det rigtige sted hen – i nye bygninger eller i nye mursten i stedet for i havnen,” siger Gitte Nielsen.

Vi har ikke uendelige ressourcer
Også på parametre som ressourceforbrug klarer tegl sig godt i et livscyklus-perspektiv, viser tal fra Sweco. De danske teglværker producerer stort set uden spild af råvarer og arbejder desuden med recirkulering af procesvand fra produktionen samt genbrug af varme fra ovnene.
”En anden styrke ved tegl som materiale er, at det er fremstillet af naturens egne råvarer – primært ler udvundet lokalt ved de danske teglværker. Når vi udvinder leret, gør vi det på en skånsom måde, hvor den øverste muld lægges tilbage, så landmanden fortsat kan dyrke sine marker der, hvor vi har hentet ler. Vi laver ikke store ar i landskabet,” siger Gitte Nielsen og fortsætter:

”Men når det er sagt, så kan vi ikke gro mere ler. Punktum. Derfor skal vi have sat hastigheden på gravemaskinerne ned. Og det gør vi blandt andet ved at erstatte en del af leret med genanvendte, knuste mursten i produktionen af nye,” siger Gitte Nielsen og peger på flere danske teglværker, der i dag producerer sten med helt op til 30 procent genanvendte mursten – med samme styrke og kvalitet.”

Tegl har en hjemmebanefordel
I en livscyklusanalyse indgår også det aftryk, transporten af et materiale sætter på klimaet. Her har dansk tegl en klar hjemmebanefordel, eftersom det er produceret på teglværker fordelt over det meste af Danmark. Ifølge en rapport fra BUILD, der sætter fokus på ressourceforbruget på byggepladsen, er tegl og mursten den produktgruppe med laveste klimapåvirkninger forbundet med transport per kg. materiale.

Det faktum, at der ligger produktspecifikke miljøvurderinger – de såkaldte EPD’er – på samtlige danske mursten, er blevet en stor styrke. Ifølge Swecos rapport, stiller det teglbranchen stærkt i henhold til de lovpligtige livscyklusvurderinger, da branchefolk, der udarbejder LCA’er, opnår fuld gennemsigtighed og kan træffe oplyste valg i deres projekter.

”Når man udregner en LCA, er det afgørende, at man udregner den på baggrund af de faktiske data på de anvendte materialer. Der har teglbranchen lagt sig i selen for at sikre den nødvendige dokumentation, som gør rådgiverne i stand til at lave retvisende beregninger – med det resultat, at samtlige mursten er dokumenteret med en produktspecifik EPD, som viser deres specifikke klimapåvirkning,” siger Gitte Nielsen.

En stor del af LCA-beregningerne i Swecos database er fra en tid, hvor der kun var adgang til generisk data, som giver et påvist højere klimaaftryk end de nye, produktspecifikke data. Derudover var der tidligere heller ikke lovgivning, der fastsatte grænseværdier og derfor heller ikke det samme fokus på optimering af bygningernes klimaaftryk. En tidligere rapport har påvist, at der er helt op til 30 procents forskel på det udregnede klimaaftryk. Det betyder ifølge Gitte Nielsen, at man ikke som sådan kan bruge Swecos rapport til at konkludere, præcis hvor tegl ligger klimamæssigt i dag. Rapporten er bygget på historiske data, som siden er blevet mere præcise og dermed med et forventet lavere klimaaftryk.

Grøn produktion kræver store investeringer
Til gengæld udgør selve produktionen af tegl den største udfordring set i et livscyklusperspektiv.
”Det er ingen hemmelighed, at vi er udfordret af de høje temperaturer og dermed den store mængde energi, der kræves for at kunne brænde mursten og derved sikre den holdbarhed, der karakteriserer materialet. Det et absolut hovedfokus for hele teglbranchen at nedbringe den klimapåvirkning, der kommer fra selve produktionen af tegl. Og vi er allerede nået langt via energioptimering og omlægning til biogas,” forklarer Gitte Nielsen.

Siden 1990 har danske teglværker reduceret CO2-udledningen med 50%, gennem løbende optimering af produktionen samt effektiviseringer.
Selvom udfordringen stadig er stor, peger Gitte Nielsen på en vigtig fordel: ”Det er en udfordring, der rent faktisk kan løses via omlægning til endnu mere grøn strøm og el sammen med en yderligere optimering af den energi, der bruges i produktionen. Og det handler om yderligere produktudvikling af nye typer sten, som kræver lavere forbrændingstemperaturer eller kortere tid i ovnene. Men det er alt sammen løsninger, der kræver både tid og store investeringer at implementere. Og vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne,” siger Gitte Nielsen.

Hun ser Swecos rapport som et vigtigt vidensgrundlag for yderligere action i teglbranchens fortsatte vej mod grøn omstilling.

”Men jeg ser også rapporten som et stærkt grundlag i vores dialog med resten af byggebranchen og særligt dem, der anvender vores materialer. Det er vigtigt, at de arkitekter, bygherrer og rådgivere, der står foran en livscyklusanalyse, får et mere nuanceret billede af de mange fordele – og ulemper – der er ved tegl som materiale.”