”Det er ufravigeligt som dansk arkitekt at tale om tegl som en stor del af vores byggetradition.”

Det fastslår Camilla van Deurs, der som tidligere stadsarkitekt i Københavns Kommune har oplevet, hvordan tegl som materiale er med til at fortælle historien om vores hovedstad.

”København er bygget på tegl, og det er fascinerende, hvordan man kan følge byens historie gennem de mange teglbygninger – fra renæssancen og frem til i dag – i måden man brugte tegl på og i skiftet af farver over tid.

I dag har Camilla van Deurs skiftet titlen som stadsarkitekt ud med rollen som partner og Head of Urban Development i arkitektvirksomheden Nordic Office of Architecture, vicerådsleder i Akademiraadet og adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus.

Hun betragter tegl som et udtryk for en stærk arkitektonisk arv.

”Men jeg oplever også, at tegl er et materiale, der har fået en ny interesse blandt unge arkitekter, som bruger tegl og mursten på nye måder. Blandt andet som et indvendigt materiale, hvor stenen er mere blottet. Det er en klar tendens, som går mod den tid, hvor alt blev vandskuret,” siger Camilla van Deurs og fortsætter:

”På den måde bliver tegl stadig genopfundet som materiale af mine kolleger i arkitektbranchen og især af den nye generation af arkitekter. Jeg tror, det hænger sammen med en lyst til at arbejde mere med sanselighed, som man får gennem tegl. Og en lyst til at arbejde med mere ukomplicerede materialer, som har en renhed, en klar struktur, og som er, hvad de giver sig ud for at være. Det er tegl. Og det søger mange arkitekter.”

Klimakrav fordrer innovationen

Camilla van Deurs peger også på den store fordel, der ligger i murværkets evne til at blive skilt ad og brugt på ny:

”Tegl taler i den grad ind i behovet for design for disassembly, som gør os i stand til at bruge materialerne igen og igen, såfremt fugen tillader at materialerne genanvendes. Det kræver et materiale i sin reneste form. Og det er tegl.”

Men der er også udfordringer forbundet med den store klimapåvirkning, der følger med selve produktionen af tegl, påpeger Camilla van Deurs. Til gengæld oplever hun, at netop den udfordring har fordret en stor innovationslyst i branchen:

”Jeg tror, at teglbranchens ulempe ift. klimaaftrykket fra produktionen er gået hen og blevet deres fordel. Fordi det driver en innovation i branchen. Fordi man er tvunget til at tænke nyt. Jeg ser en teglbranche, som er langt mere eksperimenterende i dag i forhold til at udvikle nye typer af teglsten med lavere klimaaftryk fremfor at stirre sig blind på det klassiske format. Derfor ser jeg i høj grad en plads til tegl som materiale – også i en fremtid med stigende bæredygtighedskrav.”

Teglblokken er fremtiden

Beder man Camilla van Deurs kigge i krystalkuglen, ser hun bloktegl som en oplagt mulighed for teglbranchen i fremtiden:

”Det gør jeg, fordi bloktegl indeholder flere potentialer ift. bæredygtighed. Man kan fuldmure i bloktegl og undgår dermed både brugen af beton og isolering. I dag er et typisk hus bygget i beton med en muret teglskal udenpå. På den måde får tegl i dag ofte rollen som ”pynt”. Og når vi bruger tegl på den måde i en tid med stigende bæredygtighedskrav, risikerer teglen at blive valgt fra. Derfor ser jeg en vigtig opgave for teglbranchen i at udvikle mange flere variationer af teglblokken.”