Sådan lyder opfordringen fra LCA-fagkoordinator hos Sweco, Rikke Schack, som i dette interview peger på både udfordringer og potentialer for teglbranchen i en fremtid med stigende bæredygtighedskrav.
”Jeg har et ret personligt forhold til tegl. Min far er murer, så jeg har nærmest kunne mure før, jeg kunne sige mit eget navn.” Selvom hun ikke endte med at gå i sin fars fodspor, er Rikke Schacks arbejdsliv alligevel fyldt med tegl og sten. Som LCA-fagkoordinator hos arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco og specialist i bæredygtigt byggeri har hun fulgt teglbranchens udvikling tæt. Rikke Schack er ikke i tvivl om, at teglbranchens store indsats med at udarbejde miljøvaredeklarationer – de såkaldte EPD’er – på hver enkelt mursten produceret i Danmark, stiller branchen stærkere ift. de lovpligtige livscyklusvurderinger (LCA).
”Når man sidder og skal udarbejde en LCA på et byggeri, så er data bare alfa og omega. Der findes et væld af mursten og teglsten på markedet i dag. Derfor er det ret bemærkelsesværdigt, at teglbranchen har været så tidligt ude og påvise klimapåvirkningen på samtlige sten, der produceres i Danmark. Det giver alle os, der arbejder med LCA fuld gennemsigtighed. Og det gør, at vi kan træffe et langt mere oplyst valg, når vi vælger sten til et byggeri,” siger Rikke Schack.
Med EPD’erne på plads, hvor ser du så, at teglbranchen bør lægge deres kræfter de kommende år?
”En af de helt store fordele ved tegl som materiale er, at det har meget lang levetid, og at mursten i langt de fleste tilfælde kan genanvendes 1 til 1. Det stiller teglbranchen rigtig gunstigt ift. de nye regler for genbrugsprodukter, der formentlig træder i kraft til januar 2024. Helt konkret betyder det, at eksempelvis brugte mursten tæller for 0 udledning i en LCA-beregning. Det er godt nyt for teglbranchen.
Men med de nye regler følger også en vigtig opgave for teglbranchen i at ytre sig og gøre resten af byggebranchen opmærksomme på vigtigheden af at få brugt de rigtige mørtler og bruge stenene på en måde, så de er lette at skille ad igen og dermed genbruge. Det vi med et mere fagteknisk ord kalder ’design for disassembly’.”
Ser du andre relevante temaer fra teglproducenterne i krystalkuglen?
”Et interessant fremtidsscenarie, som kan gå hen og blive en realitet og et lovkrav fra 2025 er, at man også skal medregne udledningen fra transporten til byggepladsen i et materiales samlede CO2-aftryk. Også der står tegl relativt stærkt, fordi vi har rigtig mange teglværker i Danmark, hvor det produceres lokalt. Dermed skal det ikke transporteres særlig langt sammenlignet med materialer købt og produceret udenfor landets grænser. Og så synes jeg også, at tiden er kommet for teglbranchen til at kigge nærmere på biodiversitet. I dag står vi både overfor en klimakrise og en biodiversitetskrise. Derfor skal vi i byggebranchen også håndtere, måle på og tage højde for begge kriser i en beslutningsproces, hvor der skal vælges materialer til et byggeri. I Sweco er vi som noget ret nyt begyndt at måle på byggematerialers påvirkning af det, vi kalder off-site biodiversitet. Det betyder – kort fortalt – den påvirkning på biodiversiteten, som sker væk fra selve byggepladsen i produktionsfasen. Der ser vi faktisk, at tegl har en anden og mindre påvirkning på off-site biodiversitet end eksempelvis træ, som i højere grad end tegl påvirker jorden og naturen der, hvor det fældes. Derfor er det oplagt for teglbranchen at søge mere viden om biodiversitet – herunder hvordan teglproduktionen påvirker naturen, og hvad branchen kan gøre for at sænke det aftryk.
