D. 16. november gentager Molio og Danske Tegl sidste års succes med en dag dedikeret til tegl. Her kan du bl.a. dykke ned i cirkulært byggeri med tegl og kalkmørtel og æstetik i murværk.
Hvordan ser fremtiden ud for teglprodukter, i en verden med stigende krav til produktivitet, cirkulær økonomi og CO2 aftryk? Hvorfor er det igen blevet interessant at anvende kalkmørtel i nyt murværk, og hvordan gør man det? Hvordan skal vi bygge cirkulært så tegl kan nedbrydes og genbruges i nybyggeri? Og hvilke forskningsprojekter kan rykke teglbranchen i en grønnere retning?
Disse og mange flere spørgsmål kan du få svar på til TEGLdagen 2023 den 16. november i BLOX.
Hvad kan du forvente?
På konferencen vil du møde fagfolk og eksperter, der med afsæt i cirkulært byggeri, god byggeskik og æstetik deler ud af deres byggefaglige viden.
Blandt oplægsholdere kan du blandt andet møde Carsten Rode, professor på DTU, Thomas Kingo Hede Carlsen, ejer af Kingo, Poul Dupont, murværksspecialist og ingeniør ved Masonry samt Nanna Flintholm, arkitekt m.a.a. hos AART.
På TEGLdagen kan du også en dialog med ekspertpanelet og andre fagfæller om fx optimal anvendelse af tegl, eller bliv inspireret af de nyeste tiltag inden for murværk.
Endelig bringer TEGLdagen et fremtidsperspektiv på produktion og anvendelse af tegl i fremtidens byggeri i Danmark.