Over de kommende måneder rejser der sig tre smukke krydsbuer i tegl ved Københavns havnefront. Stenene lægges af murerlærlinge og fortæller en vigtig historie om, hvordan tegl kan bruges som materiale i fremtidens bæredygtige byggeri.
“Tegl er på mange måder Københavns tapet. Der findes en ikke en gade, vej eller plads, hvor der ikke ligger et byggeri, som en laugmester har haft sin murerske med i.
Vores nye pavillon i Københavns havn skal netop være med til at formidle teglets potentialer som et smukt, holdbart og kulturbærende materiale.” Sådan lyder det fra Christian Dahl Pedersen, der er Oldermand i Københavns Murerlaug. Sammen med en række samarbejdspartnere er lauget lige nu ved at opføre en smuk teglpavillon, som markerer tre særlige anledninger i 2023: Murerlaugets 400-års jubilæum, Københavns rolle som verdens arkitekturhovedstad og indførelsen af lovmæssige CO₂-krav til nybyggerier.
Tre buer med samme CO₂-aftryk
Pavillonen er udformet som tre krydsbuer i hver sin størrelse – men alle med omtrent det samme CO₂-aftryk: Ca. 1 ton CO₂. Den mindste bue er opført i en traditionel, massiv og ressourcetung teglsten, mens den mellemste bue er udtryk for omstillingen med brug af markedets aktuelt mest klimavenlige, blødstrøgne teglsten. Den mellemste bue reducerer CO₂-udledningen med 50 % sammenlignet med den mindste bue, og viser således, at denne reduktion kan opnås allerede i dag.
Den største bue markerer ambitionen med en reduktion på 75 % i CO₂-udledning sammenlignet med den mindste bue – samme reduktion, som byggeriet bør nå i 2030. Alle buer bliver opført med en andel af genbrugte sten, hvor andelen stiger fra den mindste bue mod den største, der bliver opført i ca. 70 % genbrugstegl.
Opføres af murerlærlinge
”Tegl har som materiale en ekstraordinær lang holdbarhed. Men tegl er også et relativt CO₂-intensivt materiale at producere. Brændingen af ler kræver energi, og da teglens lange levetid i dag ikke kan indregnes i en standard livscyklusvurdering, vil tegl ofte fremstå som et mindre miljøvenligt valg end andre byggematerialer. Det er netop den problemstilling og diskussion om tegl og bæredygtighed, vi undersøger i vores pavillon. Selvom vi fylder 400 år, vil vi med pavillonen gerne vise, at vi følger med tiden, og at man med sund fornuft, innovative tiltag og omstillingsparathed sagtens bygge både stort og grønt med murværk,” siger Christian Dahl Pedersen.
Teglpavillonen har også en anden vigtig funktion. Den mures af lærlinge fra NEXT CPH, som både får mulighed for at arbejde med gamle teknikker i buekonstruktionen og vise alle forbipasserende, hvad det vil sige at udøve et klassisk håndværk.
”Vi har i den grad brug for at tiltrække flere unge til murerfaget – og til erhvervsuddannelserne helt generelt. Derfor har det været vigtig for os, at de blev en central del af opførelsen af teglpavillonen. Den tager virkelig form nu, og de mange murerlærlinge, der har bidraget, kan i den grad være stolte over resultatet – og den vigtige historie om tegl som materiale, de også er med til at fortælle gennem deres håndværk,” siger Christian Dahl Pedersen.
