FN’s 17 verdensmål udstikker kursen mod en bæredygtig udvikling for både mennesker og kloden. Verdensmålene er på alles læber og det med rette, for Earth Overshoot Day faldt igen i år i juli. Det er den dag hvor det er beregnet, at jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år.
Potentialet er enormt
Ser man på prognoserne for den globale levestandard er udsigten positiv. Velstanden stiger og flere mennesker i verden kan se frem til f.eks. en bedre bolig. Det er jo rigtig dejligt, men da byggeriet idag står for 40% af verdens samlede ressourceforbrug, er kloden allerede under pres. Hertil kommer at 30% af affaldet herhjemme alene stammer fra byggeriet.
Potentialet for at optimere byggeriets ressourcetræk er med andre ord enormt, men er der udsigt til tiltag i en branche, der gennem tiderne har været bedst kendt som meget konservativ og hvad skal der til?
Superliga produktion
En væsentlig forudsætning for at nå i mål er, at alle led i værdikæden optimerer i egne rækker og det arbejde er i fuld gang. Vi kan dagligt læse om virksomheder og brancher, som lancerer mål om at reducere deres ressourceforbrug. Andre går lidt mere stille med dørene, ikke fordi de har noget at skjule, nærmere tvært imod.
Tag f.eks. de sindige teglproducenter. De ynder at passe deres butik i fred og trives bedst uden for meget opmærksomhed. Men kigger man ind bag porten vil man opleve en produktion i supeligaen, uden spild og med fuld fokus på optimering og innovation.
Unik aftale om energiledelse
Det har selvfølgelig været hjulpet godt på vej af regulering via skatter og afgifter, konkurrence i markedet og ønsket om en sund forretning, men med til fortællingen hører også, at branchen som en af de eneste i Danmark allerede for flere år siden indgik en frivillig aftale om energiledelse. Den aftale er netop fornyet og betyder, at værkerne har forpligtiget sig til nye ambitiøse mål om innovation og energioptimering.
Men byggeri er en kompliceret proces, med mange involverede parter og et tusindtal af processer og materialer. Konsekvensen er en høj risiko for fejl og spild, hvilket de hårde fakta om f.eks. byggeaffald vidner om. Der skal derfor flere greb til for at nå en gennemgribende optimering.
Bæredygtig eller blæredygtig
Første skridt er en fælles forståelse af hvordan vi måler bæredygtighed i byggeriet. Lige nu synes det at være marketingafdelingerne, som dikterer vores fælles vidensniveau og det er bekymrende. Vildledende og blæredygtige budskaber om f.eks. materialer fremmer ikke den gode sag, tværtimod. Byggeriets parter har behov for et veloplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra.
Sådan gør de kloge
Prioritering i forhold til levetid, totaløkonomi og cirkulær økonomi har vist sig at være rigtig gode rettesnore til bæredygtige byggerier. Med bæredygtig menes her ikke alene i et energi-, ressource- og miljømæssigt perspektiv, men i særdeleshed også forretningsmæssigt.
Ved at tage en holistisk tilgang til hele bygningen og dens samlede livscyklus, vurdere den endelige konstruktion og indregne de krav der stilles af brugere, af vejret, omgivelserne osv., så bliver byggeriet bæredygtigt. Men det kræver enighed om metodik, om et fælles sprog og om beslutninger truffet på et oplyst grundlag.
Værktøjskassen findes
Der findes allerede valide retningslinjer og værktøjer, som tager afsæt i anerkendte normer og standarder (EPD’er, LCA-værktøjer, certificeringer som DGNB osv.). Stadig flere seriøse bygherrer har fået øje på fordelene ved at gå den vej og vi skal have mange flere ind på den sti.
Kom nu politikere
Et andet skridt i den rigtige retning er den frivillige bæredygtighedsklasse, som en samlet byggebranche har forelagt til implementering i det danske bygningsreglement. Så ja, branchen har ønsket om og viljen til at løfte verdensmålene. Og imens vi venter på politikerne, så kan vi jo sende marketing til fakta–update hos teknikerne.
