Byudvikling er en kompliceret opgave og med stærkt varierende udfald. Derfor lå mine forventninger til en guidet rundtur på Nordhavn også på et meget lille sted. Jeg blev dog meget klogere undervejs.
Som fattig studerende boede jeg i 90erne i en lille, fugtig andelslejlighed i Marstalsgade på Østerbro i København. Det var dengang, varmen kom fra en petroleumsovn i stuen, og hvor man havde fornøjelsen af at dele toilet på bagtrappen med naboen.
Det kan jo lyde ganske hyggeligt, men lad dig endelig ikke narre. Jeg stank af petroleum, ligesom mit tøj og bøgerne. Ja, selv tandbørsten lugtede, og det var pivkoldt at vente på, at naboen blev færdig ude på potten.
Derimod var det skønt at cykle den lille tur under S-toget og over til den gamle Skudehavn på de lune sommeraftener. Afsted og opleve det gamle havneområde med de små interimistiske fiskerboder, lugten af tjære og nyrøgede fisk. Det var rendyrket og uspoleret Morten Korch.
Et anstrengt forhold til Nordhavn
Det er derfor ikke nogen hemmelighed, at jeg sidenhen har haft det en kende anstrengt med det nye Nordhavnskvarter, som er skudt op de senere år. Særligt har jeg fornøjet mig med en stærk forargelse over, hvor tæt der er bygget, og hvor sort der med statsgaranti må være i mange af lejlighederne derude.
Det mest positive jeg har kunnet øjne fra S-toget, var de nye, flotte teglfacader som dominerer området i dag. Og sådan har jeg haft det i adskillige år efterhånden. Indtil for nyligt.
Byrummet i fokus
I slutningen af maj afholdte vi generalforsamling i Danske Tegl, og som en del af årets arrangement havde vi indlagt en rundtur på Nordhavn. Formålet var selvfølgelig at nørde igennem med alt det nye murværk, krydret med teglfolkets uofficielle konkurrence i ”gæt hvis mursten”.
Med stjernerundviseren Mathias fra Dansk Arkitektur Center som fortrop, fik vi den helt store tur, og det samme gjorde min skepsis for kvarteret Nordhavn. For jeg må lægge mig fladt ned.
Nordhavn er resultatet af en succesfuld byudvikling med særlig fokus på livet i byrummet. Det udmøntede sig for os alle, tør jeg godt sige.
Mange af de gamle og smukt patinerede bygninger i området er bevarede, så stedets havnehistorie tydeligt skinner igennem. Nogle steder er hele bygninger bevaret, andre steder blot dele af dem – og så er der ellers nænsomt tilføjet nyt byggeri ovenpå, ved siden af eller overfor. Fokus har været på at skabe det rare gaderum med smukke facader, hyggelige butikker, havnecafeer og maritime planter.
Leben langs Sandkaj
”Asfalt er sort! Forbudt område for mennesker. Altså uden liv!”, fik vi forklaret. Derfor er veje og strøg belagt med fliser og bede, så man får lyst til spontant at gå midt på gaden. Og ja, her er meget mere hyggeligt end på en klassiks ”sort vej” med fortove i siderne. Dertil kommer et mylder af små åbne pladser, tæt beplantet med træer og krydret med bænke og andre detaljer.
Der er også lagt særligt vægt på detaljerne i murværket i gadeniveau, netop for at understøtte atmosfæren med nærhed og tryghed. Løfter man blikket, er detaljegraden mindre, men det er helt bevidst, for hvem andre end os teglnørder går rundt med bøjet nakke og kigger op? Nej, vel. Det er ikke meningen, at man skal løfte blikket. Fokus er på gadens liv og byrummet. Jeg kan godt forstå, at der er en livlig leben langs Sandkaj og ved havnebadet på Göteborg Plads, for der er sandelig hyggeligt og rart.
Det smukke skaber tryghed
Når vi omgiver os med kvalitet og smukke ting, så føler vi os trygge og godt tilpas, og det er en meget vigtig del af ligningen for kvarterets gode stemning. Med murværk som dominerende materiale borges der for den gode kvalitet, imens et utal af forskellige forbandt, farver og kombinationer pirrer øjets nysgerrighed. Facaderne står smukt fra Day One, og de bliver smukkere og smukkere med tiden, uanset havnens eksponeringen af vand og vind fra den anden side af molen. Det er kvalitet.
Så mon ikke også det er en blandt mange gode grunde til, at der er så meget murværk derude – fordi det er smukt og holdbart. Ikke kun i høj sol og medvind, men også i blæst og regn år efter år langt ud i fremtiden. Det er nemlig rart at vide.
