Jeg har den seneste tid været på ”Tour de Tegl” rundt i landet for at kigge på murværk, og det er altid sket i godt selskab med kompetente mennesker inden for byggeri. Folk, som helt af sig selv nørder byens smukke facader og tage – og som ikke får ondt i nakken af at kigge op. Den sidste tur var dog lidt anderledes. 

Jeg er længe blevet prikket venligt, men bestemt, på skulderen og blevet bedt om at forny de billeder, jeg anvender til de artikler, jeg indimellem forfatter. Min seneste Tour de Tegl gik derfor til Carlsberg Byen, hvor jeg i selskab med en fotograf drog rundt blandt de mange spændende byggerier. Carlsberg Byen byder nemlig på et skønt potpourri af nye og gamle facader, i alskens forbandt, farver, snit og aldre. Det var med andre ord muligt at tage rigtig mange forskellige billeder inden for et lille areal. Så nu kan prikken på skulderen ophøre. 

Det var første gang, at jeg var på Tour de Tegl med en person uden for byggebranchen, og det var lærerigt for os begge. Lidt for sjov sagde jeg i den indledende smalltalk til fotografen, at når vi var færdige, så ville han med statsgaranti være blevet til en ægte teglnørd. Det grinede han høfligt af og tænkte helt sikkert sit, imens han meget koncentreret pudsede sin linse. 

Aftalen var, at alle motiver vi mødte på turen skulle udfordres, og sjovt nok nåede vi ikke engang op ad rampen fra parkeringskælderen i Harilds Hus, før første stop var påkrævet og blitzen blinkede. En helt ny måde at anskue en P-rampe på, og jeg tænkte, at vi nok ikke ville løbe tør for motiver den dag. 

Men det der gjorde turen særligt spændende var for mig at følges med én, som aldrig havde skænket murværk de store tanker og som derfor ikke forventede noget særligt fra den kant. 

Et lækkert leksikon 

Og hvad oplevede vi så? Ja, man kan vel se det som et lille lækkert leksikon i bæredygtighed, cirkulær økonomi og ikke mindst skønhed. Og her tænker jeg hverken på gær, ølbrygning eller Mads Mikkelsen. Nej, det handler om hele grundtanken i at bevare områdets industrielle touch, elefanterne og de smukke gamle bygninger, og samtidig lykkes med at mikse dem skånsomt med nye byggerier i både friskbagte og genbrugte mursten. Det er landet ret genialt og kan koges ned til to solide nedslag: 

Det er langtidsholdbare bygninger, som Brygger Jakobsen nidkært overvågede tilblivelsen af for over 170 år siden, som vi elsker og som vil stå der de næste mindst 170 år.  

Og det fascinerende i, at andre gamle mursten fra samme brygmester nu danner murværk i nye smukke facader, og her lever videre som om intet var hændt dem. ”Det er da vildt fascinerende!”, udbrød fotografen.  

På vejen hjem passerede vi en renoveret ejendom – billedet foroven – og det var jo næsten som om der blev drevet gæk med os. For hvorfor rive det hele ned, hvis du kan nøjes med at udskifte lidt hist og pist. ”Fra nu af vil jeg altid kigge op!”, hørte jeg en nyslået teglnørd sige, imens kameraet blev pakket væk. Sådan! 

Artiklen blev bragt i Byggeri+Arkitektur.