Vores paraplyorganisation i Bruxelles, Cerame Unie, gør et fantastisk flot stykke arbejde. De er nomineret og derfor i finalen til prisen som Overall Best European Association 2019.
Prisen gives til den forening, der yder den ypperligste repræsentation, det største fremskridt eller den mest solide erfaring for sine medlemmer, hvor dommerne lægger følgende kriterier til grund:
- Nylige fremskridt og succes
- Værdi for pengene;
- Succes i at overvinde udfordringer;
- Højnet prestige og tilstedeværelse;
- Stærkt lederskab
- Medlemstilfredshed og feedback;
- Succes i at nå mål
- Stigende støtte til målene for medlemsforeningerne.
Prisuddelingen finder sted torsdag den 28. marts i Bruxelles.
Cerame Unie repræsenterer den samlede europæiske keramiske industri som bl.a. er producenter af tallerkner, toiletter, fliser, tegl og meget mere.
30 lande er medlemmer, hvor Danmark er repræsenteret ved Danske Tegl. De repræsenterer 200.000 arbejdspladser i Europa, der producerer varer for 225 mia. kr. om året.
Læs mere om Cerame Unie her.
Læs mere om prisuddelingen her.