For et par uger siden kom en god ven forbi til en kop kaffe. Talen faldt på mine skriverier og artikler i diverse medier, hvor især cirkulær økonomi, bæredygtighed, klima og totaløkonomi har været omdrejningspunkter den seneste tid.
”Det er alt sammen relevante og kompetente input til den debat, der netop nu er om de emner”, sagde min ven og fortsatte ” No offence! Dine betragtninger giver mening og du skriver godt, men…..”
Hjælp, hvad kommer der nu? Tænkte jeg og kan ikke undgå at blive bekymret for det egentlige budskab, der er på vej. Man er vel lidt forfængelig med sit omdømme i disse ”Vi-går-viralt”-tider.
Heldigvis var budskabet klart og positivt: ”Gitte, du repræsenterer verdens bedste og smukkeste produkt! For en bygning handler det om at være smuk hele livet og at ældes med ynde. Det er en af de meget væsentlige årsager til, at vi vælger tegl og murværk. Se nu at komme i gang med at fortælle den historie også.”
Point taken! Men for Søren da, det er pokkers svært at skrive en hel artikel om en smuk facades æstetik, taktilitet og patina. Kort sagt at skrive om en bygnings liv og rynker på en måde, så folk gider at læse det. Det er jo gammel vin på nye flasker. Ingen ”Breaking News” fra den kant.
Jeg gik i tænkeboks, tog en masse billeder af gamle huse og kom alligevel ikke rigtig videre.
Deadline overskredet på vej til Aarhus
En morgen kort efter tikkede en mail ind om, at jeg havde overset en deadline om at levere en artikel, som skulle i trykken dagen efter. Artiklen var netop, den artikel du læser nu i Byggeri & Arkitektur.
Jeg modtog mailen på vej fra København til Aarhus og tænkte, at det måtte løses over aftensmaden med en blok ved hånden.
Jeg havde brug for inspiration til at få sat ord på det smukke og fine ved tegl, som jeg selv er så fascineret af. Hvad gør man så? Man spørger den nærmeste i øjeblikket: den unge tjener, Carina, hvad hun syntes om huse i murværk.
Tak Skævben, hvor ordene myldrede frem. ”Hvis jeg kunne vælge frit, så er mit hus i lyse mursten og med mange vinduer, så der er masser af lys.” Jamen, hvorfor lige mursten? Det kunne jo også være et hvilket som helst andet lyst facademateriale?” spurgte jeg.
Bare spørg danskerne
”Nej! Der er en særlig charme ved murværk. At vide, at det er et ægte håndværk, nøje opbygget af hver enkelt sten gør, at man føler sig connected med det.”
Carinas fødselsår er nok et sted i start 90’erne, og jeg havde derfor forventet, at gasbeton, beton og murværk alle vægtede nogenlunde ens for hende.
Der tog jeg fejl. Hun var slet ikke i tvivl om, at et muret hus ikke bare er en god investering, men især at det står for god kvalitet, og især at det er født smukt og ”får sjæl med tiden”, som hun udtrykte det.
Da vi havde snakket lidt, sagde hun smilende: ”Jeg må tilbage til jobbet, men tak for snakken. Fremover kan jeg slet ikke lade være med at tænke over, hvad murværk faktisk står for, når jeg ser det.”
Den åbenlyse oplevelse af æstetik, ro, historisk vingesus og kvalitet, som murværk og tegl giver i kombination med det livslange smukke udtryk, taler for sig selv. Også for en 25-årig. Hertil kommer den ekstremt høje grad af fleksibilitet, som murstenenes lille størrelse og fine format giver mulighed for.
Tak til min ven for vinket. Det var slet ikke så svært at beskrive skønheden og æstetikken ved tegl. Jeg skal bare spørge Dansken.
Og så håbe på at oversættelsen til papir ikke har ødelagt den gode oplevelse.
