Byggeriet har længe haft fokus på klimaforandringer og behovet for bortledning af vand fra gader og stræder, men hvad med selve bygningerne? Tager vi i dag tilstrækkeligt højde for, at de skal kunne klare at stå ude i fremtidens vejr?
Tilbage i starten af 2000 stod kampen blandt rådgiverne om, at vinde den nye dagsorden: at imødekomme konsekvenserne af klimaforandringerne. Det var på det tidspunkt langt mere hipt at tale om ”Storm Water Management” end om ”Bæredygtighed” og fokus var naturligt rettet mod at bortlede vand effektivt. Det er fortsat relevant, for vildere vejr er på vej. Det kan man læse i rapporterne fra IPCC, der hører under WHO og UN. I prognoserne for klimaforandringernes konsekvenser frem mod 2050, er der udsigt til mere ekstremt vejr med mere intens og kraftig nedbør, højere temperaturer, stadig mere voldsomme storme og stigende vandstande. Det stiller ikke kun krav til kloakker, gader og stræder, men i høj grad også til vores bygninger.
En giftig cocktail
Rapporterne fra IPCC lister 16 kategorier, der på grund af deres økonomiske og menneskelige konsekvenser, anses for særligt kritiske. Der angives på den baggrund en række nødvendige tiltag, der skal imødekomme konsekvenserne af vejrforandringerne. Seks af punkterne er forhold der direkte eller indirekte vedrører bygninger.
Der peges bl.a. på nødvendigheden i at sikre sunde og trygge boliger for fremtidens generationer, behovet for at undgå sygdomme som konsekvens af bygningsskader, behov for at undgå voldsomme præmiestigninger til forsikring, behov for nye retningslinjer og standarder for bygningskonstruktion og det påpeges, at sociale og politiske tiltag er nødvendige for at løfte opgaven.
Vi taler altså bare ikke om, at etablere smukke græsser og solceller på taget, men om at sikre at bygningerne kan tåle at stå ude i 2050, at designet er gennemtænkt, at de står de rigtige steder osv. For det er hård kost der er i vente.
Desværre fraviger vi i stigende grad de gode gamle grundregler indenfor byggeteknik, samtidig med, at vi i vid udstrækning udfordrer materialerne til det yderste. Det er en giftig cocktail, som skal adresseres. For det er vores private og nationale formue, som vi eksperimenterer med.
Historiske højhuse som pilotforsøg
Klimabetingelserne på toppen af højhusene svarer til fremtidens hårde vejr. Her har vinden frit spil, der er kraftig slagregn og ingen nåde at hente i forhold til temperaturen. Disse bygninger kan således levere ”real life” testdata på konsekvenserne af fremtidens vejr på bygninger. Et nærmere kig på disse bygninger, hvor de ældste oftest er bygget i mursten og tegl, viser at de klarer de ekstreme forhold rigtig godt og at det vil fortsætte sådan længe endnu. Der eksisterer altså løsninger på klimaskærme, som vi kan have tillid til kan klare at stå ude i ekstremt vejr i rigtig mange år.
Smukke facader i trygge byrum
Der sker i disse år mange spændene tiltag i vores byrum for, at sikre trivsel og tryghed i vores byer. Arkitekter, entreprenører, bygherrer og anlægsarkitekter har travlt med, at udvikle det ene spændende projekt efter det andet. Erfaringen har nemlig vist, at bygningsdesign og materialevalg har stor indflydelse på gadens liv. I de lune gader mellem murstenshusenes æstetiske facader, opleves en helt speciel stemning og aktivitet, som byens beboere ubevidst søger.
Lad os tjekke vejrudsigten, genopdage nogle af de gamle byggetekniske dyder og bygge for fremtiden.
