Den grønne tænketank CONCITO, NCC Construction og Center for Bygningsbevaring i Raadvad afholder et Vinterakademi om “Cirkulær Økonomi i Byggeriet”. Der bliver sat fokus på, hvordan vi skaber en værdikæde uden spild.
Målgruppen er studerende og nyuddannede med interessere i byggeri, bæredygtig anvendelse og genanvendelse af ressourcer og viden om grøn omstilling af byggebranchens design, produktion og materialer.
Deltagelse er gratis – men ansøgning nødvendig! Der er plads til 35-40 deltagere. Følg med i udvikling af tema og program på http://vinterakademi.dk/
Vinterakademiet bliver finansieret af Grundejernes Investeringsfond. CONCITO er projektejer.